loader

CORONA!


Myndighederne har meldt ud, at privatpraktiserende tandlæger stadig må holde åbent.

Hvis du er syg, må du ikke gå til tandlægen, men henvende dig til egen LÆGE VIA TELEFON.
Hvis du er smittet med COVID-19 og har akut brug for tandbehandling, vil lægen henvise til smertebehandling i sygehusvæsenet.

På klinikken følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om COVID-19 samt de infektionshygiejniske retningslinjer fra Statens Serum Institut, som vi i forvejen følger.
Det betyder bl.a., at vi udfører grundig håndhygiejne, anvender medicinske engangshandsker, rent kliniktøj, kirurgisk maske/mundbind og beskyttelsesbriller/visir.
Vi rengører, desinficerer og steriliserer instrumenter og rengører klinikken efter infektionshygiejniske retningslinjer.

Du må gerne gå til tandlæge, hvis du er rask, men hvis du har været ude og rejse inden for de sidste 14 dage, bør du udskyde din tandlægetid, hvis du ikke har noget akut behandlingskrævende. Kontakt os på telefon 98 18 27 77, hvis du er i tvivl.

Hvis du er i kategorien ”svækket borger”, bør du udskyde din tandlægetid – uanset om det er en undersøgelse eller behandling. Kontakt os via telefon, hvis du er usikker.

Pas på jer selv og hinanden. Hvis I melder afbud, så vil vi glæde os til at se jer på den anden side af denne krise.

Du kan søge mere information på corona.dk

De bedste hilsner
Lars Kjeldsen og Katrine Tram


Share:


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *